Hjemmelavet mandelmælk

mandelmælk

Har du prøvet at lave din egen nødde-mælk? Det er super nemt, og du slipper for det sukker/sirup der er i købeudgaverne.

Sådan gør du:
Alt du skal gøre er at hælde 3 dl. nødder (mandler, hasselnødder, valnødder etc.) i en bøtte med vand.
Sæt låg på og lad det trække natten over på køl.
Læg evt. en tørret daddel i, hvis du vil have den lidt sød. 
Dagen efter hældes vandet fra – og nødderne skal i et blender bæger.
Tilsæt 9 dl. frisk kold vand, og giv det hele en ordentlig tur med stavblenderen (eller i blender hvis du foretrækker det)
Når det hele er blendet godt sammen, sier du nødde-massen fra, og hælder selve “mælken” på flaske (husk at skold flasken inden, så der ikke er bakterier i).
Sæt mælken på køl – og nyd den i kaffe/the, i smoothies og som væske i kager.

“STOP madspild” tips:
Den gode “pulp”/nøddemasse skal naturligvis ikke gå til spilde. Tilsæt den i kage, bolledejen eller brug den som ekstra fyld i farsbrød.
Du kan også bage/tørre den i ovnen. Husk at vende det indimellem. Når det er tørt og dufter brunt, afkøles det og blendes til mel i en kaffemølle. Voila – så har du din egen lækre mandelmel.

gf photo

Skriv et svar