Browsing Category: Alt det andet

Hjemmelavet pesto

At lave pesto er ikke raketvidenskab – til gengæld smager det så skønt, og glæden er bare lidt større når den er lavet fra bunden.

Jeg har forsøgt mig med at så basilikum frø – og her, en lille måned efter, var de spiret så meget at jeg kunne høste den første store omgang af de aromatiske blade. Jeg ELSKER basilikum, og putter dem i madlavningen så meget som muligt. Jeg synes bare det er helt vanvittigt at give 25-30-40 kr. for en lille dusk i suppermarkedet, hvor halvdelen af bladene er kedelige. Jeg kan kun anbefale at du planter dem selv – du bliver så glad… 🙂

13428520_1761376830752272_1459139694829520222_n

Man får helt automatisk et kærlighedsforhold til disse grønne blade. At se hvordan de udvikler sig hver dag, og bliver modne til at spise er en fornøjelse du bør unde dig selv. Det kræver ABSOLUT ikke grønne fingre – for det har jeg ikke. Så du kan også, og med lidt tålmodighed og kærlighed til de grønne spirer – ja så står du med et glas af din egen pesto i hånden. Eller det var i hvert fald det der skete for mig…

13445250_1761376837418938_5925353939963756564_n

Sådan laver du en simpel pesto:

Rist en håndfuld solsikkekerner på en tør pande. Lad dem køle af, og blend så med et par håndfulde frisk basilikum, god øko koldpresset olivenolie, salt og peber efter smag, og evt. parmesanost.

Dosér olien så du får den konsistens du har brug for. Skal du bruge det som “spread” på fx. brød som jeg gjorde, så skal der ikke så meget olie i. Skal du derimod bruge det som en lækker dressing til salat eller kartofler, så giv det lidt ekstra olie.

Smag til med salt, peber eller andre krydderier, så din pesto får sin egen smag tilpasset dine smagsløg.

Lancering af nyt opskriftshæfte – i samarbejde med Brugseni

HURRA ! Det her har jeg glædet mig længe til: Lanceringen af mit nye opskriftshæfte, udgivet i samarbejde med Brugseni!

Det er med stolthed, glæde, ydmyghed og en smule ærefrygt at jeg sender dette opskriftshæfte ud i den store Verden! Med respekt for den grønlandske madkultur, råvarerne og ikke mindst traditioner – har mit fokus med dette projekt været, at inspirere til moderne hverdagsmad, med udgangspunkt i de grønlandske råvarer.

Det er blevet et meget personligt projekt for mig, tag godt imod det.. 
Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.07.05

Fra i dag kan du downloade opskriftshæftet, som jeg har lavet i samarbejde med Brugseni. Du finder det lige her www.brugseni.gl Hæftet kan også hentes i fysisk form i din Brugseni butik fra næste uge.

Jeg håber at du vil lade dig inspirere og eksperimentere med de grønlandske råvarer, og gøre dem til en endnu større del af din hverdagsmad.

Kom forbi Brugseni i Nuuk d. 3. juni kl. 15-18.
Her vil jeg dele ud af smagsprøver fra hæftet !
Se mere om lanceringen her..
brugseni-nyt-opskriftshaefte-uge22

POP-UP om iværksætteri !

13173873_1748120378744584_3552937200346975914_n

Et af mine bedste råd til nye iværksættere er:
LYT TIL DIN INTUITION & DEL DINE IDEER! 

Igennem mine år som iværksætter, har jeg lært at bruge min intuition på en konstruktiv måde. Det betyder at jeg har min integritet med mig i min virksomhed, uanset om jeg skal sælge mine kompetencer eller mit produkt.
Intuitionen eller mavefornemmelsen, kan fortælle dig mere end du aner – hvis blot du tager dig tid til at lytte til den.

Da jeg for 1 år siden deltog i et Start Up forløb af Sermersooq Business Council, var det med min virksomhed byNivíka. På det tidspunkt have jeg en fornemmelse af, at det ikke var inde for det felt at jeg skulle slå mine folder. Det var frustrerende, for jeg kunne mærke at jeg skulle noget andet – men vidste ikke hvad!
Efter et fantastisk forløb med blandt andre Nuuk Couture ApS, samt en god portion tålmodighed og hårdt arbejde, står jeg i dag med en forretning i vækst: Greenlandic Foodlover!
I lang tid så jeg det lidt som en tilfældighed – men hey! jeg tror ikke der er noget der er tilfældigt! Jeg har lært at tingene kommer til mig når de skal – så længe jeg knokler og er seriøs med det jeg laver.
Hvis du vil leve af din passion – så kan jeg kun sige: SPRING UD I DET – lyt til din intuition, del dine ideer med andre – og se hvordan du vokser dag for dag! 
Kom forbi NUUK Center d. 19. maj – kl. 14-17 og spørg løs og lad os inspirere hinanden!  

Sneak Peek: NYT opskriftshæfte udkommer snart…

I samarbejde med Brugseni udgiver jeg inden sommer, et hæfte med opskrifter på mine hverdagsfavoritter!
Opskrifterne tager udgangspunkt i de råvarer der er tilgængelige her, og giver inspiration til hvordan du kan bruge de grønlandske råvarer som fx. rensdyrkød, moskus, ryper og fisk.

Derudover giver jeg dig tips til hvordan du kan supplere med retterne fra mit 1. hæfte “Grønne opskrifter – med frosne grøntsager”. Dette hæfte er netop blevet genoptrykt – så spørg efter det i din Brugseni. – det er helt gratis!
Du kan også hente det ved at trykke på dette link: “Grønne retter – med frosne grøntsager”

Jeg skal nok holde jer opdateret om udgivelses tidspunktet af det nye hæfte! Det bliver nemlig godt – jeg siger det bare…

wp front

Foto: Ivínguak – Kalaallit Nunaanni Brugseni
Styling: Anne Nivíka Grødem – Greenlandic Foodlover

Hjemmelavet remoulade

remo

Har du lavet lækre fiskefrikadeller, så und dig selv at lave din egen remoulade sauce også.. det er næsten synd at spise den kunstige og neon grønne færdige udgave til.. Det her er hurtigt og nemt, og så smager det bare langt bedre!

Det skal du bruge:
5 Cornichoner
1 Gulerod
1 dl Creme fraiche
2 spsk god mayonnaise (gerne øko)
1 håndfuld Persille (kan også være dte fra frost)
Salt og peber
Karry

Sådan gør du:
Cornichoner, persille og gulerødder hakkes fint i en minihakker. Mayo og creme fraiche røres sammen med karry. Det hele blandes og smages til med salt og peber.

Rigtig nem og god remoulade, med en lækker smag !

Mandelsmør

mandelsmør
Har du prøvet at lave smør af nødder? Det er super nemt og ret fascinerende at en pose nødder med god tålmodighed kan blive til nøddesmør.

Her er får du en simpel guide til at lave mandelsmør, de fleste nødder og kerner kan dog bruges.

Sådan gør du:
Blend blot nødderne og skrab det ned af siderne så bladet kan få fat igen undervejs. Først er det bare pulver, men langsomt trænger olien ud af dem og det udvikler sig til smør. En minihakker kan anbefales hvis du har en med en god motor. Smag den til med krydderier eller vaniliepulver – afhængig af hvad du vil bruge den til.
Smager dejligt på grød, riskiks, knækbrød eller som dip til grøntsager.

Æggelatte

æggelatte
Har weekenden været hård ved dig, og er det næsten ikke til at klare at det er mandag? Så er løsningen lige her.. ÆGGELATTE! Lov mig at prøve det – for du vil blive overrasket!

Jeg har et lille ritual omkring det at lave min æggelatte, og vil beskrive det her – følger du det, lover jeg at du aldrig vil fortryde! Fortæl gerne om din oplevelse her..

1) Tag 1 æg ud af køleskabet – gerne en time før du skal bruge det, så det når at få stuetemperatur. Brug evt. past. æg hvis du ikke vil spise rå æg.
2) Kog en kande vand op i elkogeren
3) Hæld det kogte vand i en kaffekop (gerne en med termo) og i et blenderglas med stavblenderen i.
4) Når det har varmet det op, hælder du vandet ud af glassene
5) Ægget kommer du i blenderglasset tilsæt evt. lidt vaniliepulver (ikke sukker) eller kanel – hvad du synes
6) Hæld den varme kaffe i blenderglasset samtidig med at du blender det op så det skummer.
7) Hæld det hele tilbage i den varme kaffekop – og drik den med det samme..

Mad til din hud vol. 1

Belinda Berthelsen er kosmetolog og indehaver af hudplejeklinikken KARISMA i Nuuk. Hun har været så sød at dele en masse gode råd til hvordan du passer godt på din hud, og kan bruge de ting du har i køkkenet til at lave billige hudplejeprodukter. I dag får du “opskriften” på sund hudpleje og en guide til at lave din egen ansigtsmaske!


Belinda Berthelsen – 29 år – udd. kosmetolog – indehaver af KARISMA, tlf. 562220, belindab@live.dk

Af: Belinda Berthelsen

Hvis du vil have en pæn og velplejet hud, så følg disse simple råd:

  1. Rens 
    Afrensning af huden er lige så vigtigt som at bruge creme. Ved at rense huden morgen og aften, fjerner du det skidt som har samlet sig på huden i løbet af dagen. En daglig renserutine giver en frisk og ren hud.
  2. Tonic
    Brug en skintonic der passer til din hudtype efter hver afrensning. Massér den ind i huden med en vatrondel. Skintonic giver huden den rette pH værdi

Supplér den daglige renserutine med lidt ekstra pleje til huden i løbet af ugen. Der findes et hav af produkter på markedet, og indimellem kan det være vanskeligt at navigere i. Vil du bruge helt naturlige produkter, og undgå unødig kemi og parfume? – så kan du sagtens bruge det du har i køkkenet til at lave fx. din egen ansigtsmaske. Her får du opskrift og guide til en ansigtsmaske du selv kan lave derhjemme.

 

 

“Januar, kom bare an!” af Sæunn Nolsøe, Færøerne

sæunn 1

I januar måned vil jeg præsentere dig for hele 4 kvindelige gæstebloggere. Kvinder der er placeret forskellige steder her i norden, som vil fortælle hvad der giver dem energi i denne kolde og mørke tid.

I dag skal du møde Sæunn, som bor på Færøerne…..

LÆS OGSÅ: “Mig og januar” af Nini fra København


sæunn2
Sæunn L. Nolsøe er 44 år, gift med Bjartur Nolsøe og mor til Bjørk 14 år, Beinir 12 år og Petra 8 år.
Hun er afdelingsdirektør i Bank Nordik på Færøerne.
I perioden 2008 til 14 boede hun i Nuuk sammen med sin familie, hvor hun var kommunikationschef i TELE-POST.

Januar, kom bare an!

Efteråret og den mørke vinter har budt på travlhed, både privat og på jobbet. Det har betydet en mere usund Sæunn. Ikke sådan rigtigt usund, men mere usund end normalt, og lidt mere usund, end jeg ønsker at være.

Jeg bliver aldrig perfekt, når det gælder sundhed og træning. Dertil er jeg alt for meget en livsnyder. Jeg er heller ikke til nytårsløfter. Jeg kan ikke lide at sætte mig ekstreme mål. Ikke på grund af frygten for ikke at nå målene, men fordi ekstreme mål ville betyde alt for mange fravalg. Alligevel inviterer januar til reflektion. Til en ny start.

LÆS OGSÅ: “Mig & min energi” af Jonna fra Sisimiut

Jeg boede i Grønland i over seks år, og Grønland er krøbet ind under min hud, og jeg elsker det land. Der lærte jeg noget om ro, og om ikke at ønske at kunne nå alt. Jeg ønsker først og fremmest at have tid til mine tre børn og min mand. At have tid til at udføre mit job ordentligt. At have tid til at forbedre vores nye hus. At have tid til venskaber.

Ja, se hvor langt nede i køen træningen ligger. Jeg er igen kommet til først at tage mig af mig selv, når alt andet er ordnet.

“Jeg boede i Grønland i over seks år, og Grønland er krøbet ind under min hud,
og jeg elsker det land”

Det har virkelig også påvirket mig, hvor lang tid det har taget at komme hjem efter det fantastiske ophold i Grønland. Vi kom hjem i maj måned 2014, og jeg trøster mig med, at det vitterligt tager en rum tid for mig at flytte. Der er nu gået mere end halvandet år. Først nu er jeg ligesom landet helt, både på det praktiske plan, men især mentalt. Sådan er jeg åbenbart skruet sammen.12476754_10207807433199673_1627487995_o

Jeg har brugt meget tid på at få vores børn i gang med en ny dagligdag herhjemme. Alt er jo nyt på én gang. De talte naturligvis færøsk, men havde aldrig fået undervisning i sproget. Ny skole, nye venner, nye sportsklubber, nyt hjem og nye omgivelser. For mig betød det jo også ny skole, nye forældre til nye venner, ny måde at gøre tingene på, nye og anderledes grænser og jeg kan blive ved. Samtidig ny chefstilling i en ny virksomhed. Nye medarbejdere og ny ledelse.

“Når jeg nu sidder her i januar 2016 og reflekterer, så er jeg alligevel ret tilfreds over, hvor meget vi i min lille familie har nået, og hvor langt vi er kommet.”

Når jeg så lægger et nyt hus oveni, som vi gerne ville forbedre, så kan jeg godt se, at der har været meget nyt for mig det sidste halvandet års tid. Men ingen større udfordringer, kun nye gode ting, i hvert fald for det meste.

Når jeg nu sidder her i januar 2016 og reflekterer, så er jeg alligevel ret tilfreds over, hvor meget vi i min lille familie har nået, og hvor langt vi er kommet. Sommerens løbeform er dog forsvundet som dug for solen, og den savner jeg. Det er tydeligt, hvor meget mere jeg orker, når jeg også får holdt mig i gang fysisk.

Så. Nu har jeg været ude på to til tre ugentlige raske gåture siden nytår. Hold da op, hvor mange idéer, jeg kommer hjem med, efter en god tur i højt tempo i denne fantastiske natur. Jeg har jo naturen lige her i min baghave.

Jeg har lagt mærke til, at jeg heller ikke længere har så let ved at spise de usunde mellemmåltider, når jeg har været fysisk aktiv. Næh nej, der kommer skærpekød og andet godt på et rugknækbrød. En avokado med noget godt på, når jeg ikke lige har lyst til den dejlige færøske mad. Det er simpelthen en win-win situation. Målet er nu at fastholde en rutine med to til tre raske gåture om ugen.

Målet er også at træne en til to gange om ugen til at starte med. Jeg overvejer fitnesscenteret, men jeg har også flere gode cd´er med pilates hjemme. Det er lettere for mig at få tid til træning i en ret presset dagligdag, når det kan gøres hjemme i stuen.

Januar måneds gør-det-selv-projekter derhjemme er planlagte. Et værelse skal bygges om fra grunden. Det gamle tapet skal ned. Der skal nyt op. Der skal males. Lægges nyt gulv. Nye møbler. Jeg kan mærke energien i kombinationen mor/afdelingsdirektør/livsledsager/passe-på-mig-selv-med-træning-og-god-mad/renovering hjemme.

Januar er en ny start. Den lysere tid er på vej, og min krop og min sjæl gør sig klar til det møde.

Januar. Jeg er klar.

12510858_10207807434279700_1627335516_oAlle fotos er privateje

På næste tirsdag kan du møde Ella som bor på Island. Ella fortæller hvor hun henter energien, og hvordan hun foretrækker at bruge årets første måned..stay tuned..

Boganmeldelse: “Geniale Grøntsager” af Maria Engbjerg

10155980_1642719325959936_2812701520264907623_n

Det er vist ingen hemmelighed at jeg elsker grøntsager ! Jeg synes at grøntsager har så mange muligheder for variationer på smag, konsistens og udseende. Når jeg skal lave mad så tager jeg ofte udgangspunkt i hvad jeg har, eller kan få, af grøntsager. Dernæst overvejer jeg hvordan jeg vil tilberede det, og til sidst hvilken type kød eller fisk der kunne passe til.

I julegave, af min mor, fik jeg denne fuldstændig fantastiske kogebog “Geniale Grøntsager” af Maria Engbjerg, som jeg her vil give dig en lille anmeldelse af…

geniale grøntsager

Forfatteren Maria Engbjerg er grøntsagspassionist, og blogger på Vanløse Blues. På hendes blog kan du hente uanede mængder af inspiration til at bruge grøntsager, på alle tænkelige måder. Maria har en fantastisk evne til at style maden, så den altid fremstår smuk og indbydende. Jeg bruger ofte bloggen som inspiration til egne opskrifter, eller hvis jeg står med en grøntsag jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med.

geniale grøntsager 2
vanloseblues.blogspot.dk

Kogebogen “Geniale Grøntsager” er praktisk opdelt i de enkelte grøntsager. I bogens første sider finder du et praktisk register over de grøntsager der er anvendt i bogen. På den måde kan du nemt og hurtigt finde de opskrifter du skal bruge, når du vil have brugt en specifik grøntsag.

Udover selve opskrifterne har Maria også tips og tricks til hvordan du opnår et godt basislager i dit køkken, samt hvordan du laver lækre toppings, dips og dressinger.

Det er en meget smuk kogebog, med smukke smukke billeder af den lækreste mad. Derudover er grafikken og bogens kvalitet i det hele taget meget lækker.

Alt i alt – en GENIAL kogebog for dem der søger inspiration til at bruge flere grøntsager, eller bare gerne vil spise mere af det!

Jeg giver “Geniale Grøntsager” af Maria Engbjerg de bedste anbefalinger med på vejen, denne kogebog MÅ man eje!

Kogebogen er udgivet af Nyt Nordisk Forlag og kan købes lige her:
www.saxo.dk 
Vanløse Blues af Maria Engbjerg
 – her får du lige nu bogen til en særlig januarpris: 200 kr. + fragt.
Begge steder leverer til Grønland.

Har du lyst til at vide mere om grøntsags passionisten Maria Engbjerg? Så besøg hendes blog Vanløse Blues – eller lyt til dette inspirerende podcast af Emma Martiny, www.emmamartiny.dk.

12132409_1687289901502878_2416517028674271107_o
vanloseblues.blogspot.dk

Mangler du inspiration til at bruge frosne grøntsager? – så se mit inspirationshæfte med frossen grønt, som er lavet i samarbejde med Brugseni. Du kan også hente et eksemplar i din lokale Brugseni. 

“Mig & Januar” af Nini Almgren-Jensen, København

NINI4

I januar måned præsenterer jeg dig for hele 4 kvindelige gæstebloggere. Kvinder der er placeret forskellige steder her i norden, som vil fortælle hvad der giver dem energi i denne kolde og mørke tid. Inspiration er guld værd…

I dag skal du møde Nini Almgren-Jensen, som bor i København…..

LÆS OGSÅ: “Mig og min energi” af Jonna Lynge, Sisimiut


NINI1


Nini Almgren-Jensen er 36 år og kommer fra Nuuk. Hun er selvstændig, leder og foredragsholder. Derudover blogger hun om aktuelle emner på “Nini’s Blog”
Hun bor sammen med sin mand i København, og sammen har de datteren Emma på 1 år. 

Mig & Januar

Min januar har altid stået i udrensningens tegn. Ingen alkohol og et minimum af sukker og meget mere sund mad og gerne noget føde til sjælen i form af inspiration og indsigt. I år er det ikke anderledes, vil dog tilsætte træning som en prioritet. Gerne træning udendørs, har brug for at få meget mere frisk luft og energi. Noget der siden start på job, har været væsentlig nedprioriteret. Heldigvis er min mand enig i at vejen frem er sund mad og et aktivt liv og vi er begyndt at træne sammen – hele familien mindst en gang om ugen. Enten ved løb eller også tager vi alle sammen en omgang træning på gulvet hjemme i stuen.

Jeg har fundet ud af at min krop har det rigtig godt med mange små måltider og helst ingen hvidt brød, ris eller kartofler. Kulhydrater får jeg i overflod gennem grøntsager.

Min diæt ser typisk sådan her ud:

• A38 med frosne blåbær, mandler og en kop sort kaffe og et stort glas vand

• Formiddags snack ½ rugbrød med mager ost og en lille bjælke agurk

• Frokosten består ofte af mixed salat med kylling eller anden kød

• Eftermiddags snacken er altid lidt mere lækker, da jeg bliver lækkersulten. I dag er der utrolig mange gode proteinbarer som ikke har særlig meget energi i, og hvis ikke jeg har tid til at lave et stykke rugbrød og tage et stk. mørk chokolade, så bliver det til en proteinbar på max 200 kcal

“Det er vigtigt at der er en balance og det ikke bliver for stringent.”

• Aftensmaden er grøntsager og kød el. fisk gerne en 80/20 opdeling.
Supermarkedets frossen wokblanding, kokosmælk light og kød, bliver ofte til gode hurtige velsmagende retter, som passer ind i en travl hverdag. Anden ret kunne være lynstegt kål i strimler med ovnstegt ørred og karrysovs lavet på kokosmælk light

• Aftensnacken består af vanilje skyr med frosne bær og raw kakao hvis jeg er lækkersulten og en kop the og gerne vand til.

Lørdag er den eneste dag det er OK at ’’synde’’ såfremt at vi har lyst til lidt ekstra lækkert i det lille hjem. Det er vigtigt at der er en balance og det ikke bliver for stringent.

NINI3
Nini med datteren Emma

En træningsuge ser sådan her ud for mig:
Mandag
Hjemmetræning Kayla Itsines hjemmeprogram www.kaylaitsines.com Jeg bruger ca. 35 minutter med bebs der leger på gulvet samtidig
Tirsdag
Enten 5,7 km. løb (alene) eller gåtur i høj tempo med bebs i barnevogn
Onsdag
Fri
Torsdag
Hjemmetræning Kayla Itsines hjemmeprogram
Fredag
Enten 5,7 km. løb (alene) eller gåtur i høj tempo med bebs i barnevogn
Lørdag
Fælles løbetur med mand, børn og bebs
Søndag
Fri
Food for my soul

I januar vil jeg endelig gå i gang med at læse “Pilgrim I hjertet” af Majbritte Ulrikkeholm som er en samling af spirituelle fortællinger, digte og livsbetragtninger. Jeg er allerede forelsket i hendes lyrik og dybsindige livsbetragtninger….

 ’’Jeg har en kontrakt med mit hjerte, at hun aldrig skal lukke sig i. End ikke når afvisning, mistro og sorger kommer forbi. Jeg har en kontrakt med mit hjerte, at hun altid skal åbne sig vildt, for alt det, jeg elskede i livet, var aldrig en dråbe spildt.’’
Citat af Kontrakt med mit hjerte, Majbritte Ulrikkeholm – Pilgrim i hjertet

NINI2
Nini, Emma & Lasse på vandretur i Sverige

På næste tirsdag kan du møde Sæunn som bor på Færøerne. Sæunn fortæller hvordan hun bruger januar til at lade op og få nye sunde vaner…stay tuned..

Grønkåls chips m. 3 smagsvarianter

DSC_0054

Jeg har “investeret” i en kæmpe pose grønkål – og udover tilbehøret til gårsdagens lammemedister, så er det også blevet til 3 slags chips. Grønkålschips…. ARGGGHH tænker du sikkert. Men jeg lover at det er en fornøjelse at sætte tænderne i, og så kan du jo gøre det med god samvittighed. Opskrifterne får du lige her…

Start med at forberede grønkålen:

  1. Skyl grønkålen i koldt vand, og dup det tørt eller slyng det i en salatslynge så al vandet render fra.
  2. Klip eller skær stokken af hvert blad, da den kan være sej.
  3. Bræk bladene i mundrette stykker og vend dem i din favorit smagsvariant. Du kan sagtens eksperimentere med alle dine yndlingskrydderier !
  4. Fordel grønkålen på en bageplade med bagepapir, og giv dem 10-15 minutter i en forvarmet ovn (ca. 180 grader)
  5. Det er vigtigt at du holder øje med dem, for de skal ikke være sorte – så smager de ikke godt. Vend dem gerne et par gange undervejs. Dryp chips’ne af på køkkenrulle så de bliver sprøde.

Her får du inspiration til 3 smagsvarianter. Mængden af “marinade” afhænger af hvor meget grønkål du bruger.

Smagsvariant 1 – Parmesan 

Ingredienser:
1 god håndfuld revet parmesanost. En anden tør ost kan også bruges.
2 spsk olie
Et godt drys peber


Smagsvariant 2 – Karry & vinegar

Ingredienser:
1 tsk karry
2 spsk olie
1 spsk æblecidereddike
Salt og peber


Smagsvariant 3 – Hvidløg

Ingredienser:
3 fed finthakket hvidløg
2 spsk olie
Salt og peber


Serverings forslag:
Chips’ne smager dejligt til et glas vin eller en cocktail. Men kan også bruges som et grønt drys på enten suppe eller andre retter.

gf photo

“Mig og min energi” af Jonna Lynge, Sisimiut

Jonna

I januar måned vil jeg præsentere dig for hele 4 kvindelige gæstebloggere. Kvinder der er placeret forskellige steder her i norden, som vil fortælle hvad der giver dem energi i denne kolde og mørke tid.

I dag skal du møde Jonna Lynge, som bor i Sisimiut…..


Jonna Lynge


Jonna er 27 år, og bor sammen med sin søn Nicklas på snart 12 år. Hun er uddannet journalist ved Ilisimatusarfik i 2014, og arbejder i dag ved Sisimiut TV.
Du kender hende helt sikkert fra programmet Tamassa hvor hun var vært. 

Mig & min energi

Jeg er en af dem, der plejede at blive en anelse vinterdeprimeret i disse kolde og mørke tider. Jeg har netop  ‘overvundet’ en svær tid med stress og angst. Jeg startede med at meditere og dyrke yoga flere gange om ugen. Det hjalp mig rigtig meget. Derefter begyndte jeg at arbejde med mit tankemønster, ved at læse nogle selvhjælpsbøger.

Nogle af de selvhjælpsbøger jeg har haft glæde af at læse.
Jeg var, som de fleste – ekspert i at lade de grimme tanker overtage. Jeg tænkte; jeg er ikke god nok, åh nej det bliver en hård dag osv. Jeg ændrede alt. Jeg besluttede mig for at tænkte godt om alt og alle. Jeg sendte alle – også de mere krævende mennesker eller ting – kærlighed. Jeg bestræbte mig på at få en god dag med gode tanker. Jeg begyndte at reflektere over dagen når jeg gik i seng. Tænkte på fem gode ting der var sket i løbet af dagen. Du kan tro, at ved at fjerne alle de negative tanker, så fik jeg meget energi og livslyst!
Jeg siger flere gange om dagen til mig selv, at jeg er god nok, at jeg er taknemmelig for alt det jeg har. Jeg fortæller mig selv at jeg har opnået meget, og ikke mindst bakker jeg mig selv op ved at sige, at jeg har fortjent det hele og mere til!

“Jeg begyndte at reflektere over dagen når jeg gik i seng.
Tænkte på fem gode ting der var sket i løbet af dagen.”

I en periode hængte jeg endda sedler op på mit spejl, så jeg hver morgen, når jeg børstede tænder, blev mindet om forskellige positive ting. Fx.  ‘ alt er godt i min verden’ og ‘jeg vågner med taknemmelighed og går i seng på samme måde’. Jeg anskaffede mig et hæfte og begyndte at skrive alle de ting, jeg er taknemmelig for og alle de ting, jeg gerne vil i fremtiden.
Jeg har altid bestræbt på at spise sundt og eksperimenterer gerne. Jeg spiser ikke længere gluten, da jeg simpelthen bliver så træt og får ret ondt i maven af det. Sukker i form af slik spiser jeg også meget lidt af. Jeg spiser udelukkende sundt (ikke fanatisk), og hvis jeg skal spise kager eller vingummier, spiser jeg dem med måde. Altså lidt, men godt. Jeg har erfaret, at en kost med protein og grønsager og sundt fedt er det, der fungerer for mig. Jeg har mere energi, og kroppen føles let og sund.
Udover yoga dyrker jeg også let styrketræning med mine kettleballs, gerne hver anden dag i 15 minutter og følger en træningsplan, jeg selv har sammensat. Jeg har før prøvet millioner af træningsforme, og jeg har så fundet ud af at dette fungerer bedst for mig. Overskueligt og nemt. Derudover går jeg også mange ture.

“Jeg har erfaret, at en kost med protein og grønsager og sundt fedt er det, der fungerer for mig.
Jeg har mere energi, og kroppen føles let og sund.”

Det er faktisk for første gang denne vinter, at jeg ikke har følt mig deprimeret eller træt hele tiden. Jeg vil vove at påstå, at min mad, træning – hvor jeg bare lader være når jeg ikke gider og ikke mere går i fitnesscenteret, bare fordi jeg følte at jeg burde – og ikke mindst ændret livssyn og tanker har gjort mig gladere og mere energifyldt. Jeg er igen fyldt med drømme og prøver at fylde min dag med positive bekræftelser, prøver at fylde dagen med gode oplevelser og mennesker…

Jonna
Jonna med sønnen Nicklas
På næste tirsdag kan du møde Nini som bor i København. Nini giver gode råd og ideer til hvordan du får mere sundhed ind i hverdagen….stay tuned..

Popcorn Muffins

popcornmuffins

I efteråret besøgte Hammerslag Grønland – og i går blev udsendelsen vist på Dr1.
Du kan se eller gense programmet lige her.

Undervejs i programmet er værterne til kaffemik hos Maria Motzfeldt, og i den forbindelse havde jeg blandt andet lavet nogle fine popcorn-muffins med karamel og chokolade.

muffinsSelvom det bestemt ikke er bagværk af den sunde slags – så får du alligevel opskriften her på bloggen. De er så fine at sætte på kaffemik-bordet ! Og så smager de himmelsk – chokolade, karamel og saltede popcorn. MUMS!!!

Popcorn muffins
ca. 16 stk.

Muffins:

  • 250 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 4 spsk mælk
  • 200 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 spsk kakaopulver
  • 100 g chokolade

Pisk smør og sukker sammen, til det er luftigt. Æg og mælk piskes i.
Bland mel, bagepulver og kakao sammen, inden det vendes i æggeblandingen.
Chokoladen hakkes groft og kommes i dejen.
Dejen fordeles i flotte muffinforme – her havde jeg brugt dem fra RICE som kan købes i Kop&Kande (Nuuk center) – de holder godt på dejen, så den ikke flyder ud.

Bag dem ved 190 grader i ca. 15-20 minutter. Lad dem køle af imens du laver karamelsovsen.

Karamelsovs:

  • 30g smør
  • 2 dl sukker
  • 2,5 dl fløde

Star med at smelte sukkeret i en gryde – langsomt. Når det begynder at blive gyldent, rører du rundt i det. Når al sukkeret er smeltet, tages gryden af varmen – og smørret tilsættes forsigtigt. Det sprutter – så pas på!
Pisk det godt sammen.
Varm fløden op til kogepunktet i en anden gryde, og hæld den i sukkerblandingen af flere omgange. Pas på igen… Pisk godt sammen, og lad det koge op et kort øjeblik. Hæld karamelsovsen på glas, og lad det køle ned så det tykner lidt.

Når muffinsne er kølet af smøres de med den afkølede karamelsovs, og pyntes med en håndfuld saltede popcorn. Jeg laver popcorn på gammeldags manér – i en gryde med olie og majskorn (Urtekram).

Jeg havde sat et farvet lys i dem – også fra RICE, men et flag eller andet pynt er osgå flot !
God fornøjelse…

dr hammerslag
Foto: DR1 – Hammerslag